Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende
Seneste opslag

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgængere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner pludse

Pas på den altædende! – Anmeldelse af Anthopophagous

Jeg har for nylig set Anthopophagous (mundret titel, hva’?), en gammel  video nasty af Joe D'Amato og med Mia Farrows søster Tisa på rollelisten. Filmen handler om en gruppe venner, der havner på en mystisk og mennesketom ø, hvor de forfølges og nedslagtes en efter en af en vanvittig kannibal. Det meste er set før og går også lidt trægt - bortset fra nogle voldsomme splatterscener: Det unikke ved denne kannibal er, at han prøver at spise ALT omkring sig - inklusiv en gravid kvindes ufødte barn og sine egne indvolde! På coveret omtales filmen som ’slickly directed' og 'sinisterly suspenseful', og det påstås, at den stadig holder i dag. Det var nu ikke min oplevelse. Den skal nok mest ses af nørdet nysgerrighed, medmindre man er dedikeret splatterfan. Det var ikke rigtig noget for mig. Jeg købte kun dvd'en for bonusdokumentaren '42nd Street Memories', som til gengæld er meget interessant. Mere om den en anden gang. Manus er i øvrigt skrevet af George

Lige før vi falder i søvn - Anmeldelse af Just before dawn

Det er den gamle slasher-historie: En flok teenagere tager på camping i Oregons bjerge, og det skulle de aldrig have gjort! På vejen møder de nogle lokale særlinge, der advarer dem mod onde kræfter i området, hvilket de selvfølgelig ignorerer, og så har vi balladen. I form af en overvægtig, indavlet psycho killer, der terroriserer gruppen omkring lejrbålet og slagter dem en efter en. Med machete, drukning fra hængebro og andet godt. Vi kender historien. Filmen er også fra slasherens tid med Fredag den 13., Morderisk mareridt, Maskernes nat osv. På imdb.com får den megen ros som en original gyser, der er "mere Deliverance end Fredag den 13." Men det var nu langt fra min oplevelse.  Desværre er Just before dawn af instruktøren Jeff Lieberman ret uopfindsom, forudsigelig og uspændende. Trods potentialet i setuppet. Den gennemspiller de typiske slasherelementer - hjælpeløse teens i den fremmede skov, sindssyge mordere med store våben osv. - men tilfører intet n

Årets filmhøst 2015

Endnu et filmår er gået, og det er tid til at gøre status over høsten. Her kommer traditionen tro min egen liste af årets favoritter i alle genrer. Håber, den kan inspirere ligesindede til gode filmoplevelser. Årets amerikanske thriller: THE GIFT  En mand fra fortiden dukker op og afslører sin barndoms tyran for hans kone - og mere til! Forfatter, instruktør og hovedrolleindehaver Joel Edgerton er et nyt bekendtskab for mig og passende foruroligende i rollen. Og Jason Bateman er overraskende god som dumt svin. Den rystende slutning er cirka lige så led som slutningen i 'Se7en'. Årets europæiske thriller: MARSHLAND Som en 'True Detective' i Katalanien. En klassisk genre om forbrydelse, samfund og makkerskab, men velfortalt og sammenbidt, som det skal være. Og en tand mere vedkommende end de beslægtede 'Den Franske Forbindelse' og 'Legend'. Årets western: SLOW WEST  Jeg er stor fan af tidens "neo westerns" som 'T

Årets bedste filmoplevelser 2014

Endnu et filmår er ovre, og det er igen tid (lidt forsinket!) til at gøre status over årets bedste filmoplevelser.  Listen her dækker vanen tro mine helt egne favoritter af de titler, jeg nu har nået at se. Og det er filmoplevelser i bred forstand. Til gengæld er det altsammen ting, som jeg absolut kan anbefale at bruge et par timer på.  Årets drama  - Nightcrawler  " I will never ask you to do anything I wouldn't do myself "!  Det præcise, grænsende til karikerede, plot, den kolde LA-nattestemning og Jake Gyllenhaals hulkindede sociopat gør tilsammen alt det, jeg ønsker mig af en moderne genrefilm med substans.  Læs anmeldelse .  Årets klassiker  - Sorcerer  Noget af det skønneste som filmfan er at opdage en fremragende klassiker, man aldrig har fået set. Året bød heldigvis igen på en række af slagsen, bl.a. Fargo , Halloween , Profondo Rosso ,  The Hills Have Eyes m.fl. Alle gode bud, men valget må falde på William Friedkins Sorcerer . En benhård